Falck Healthcare er Danmarks største private udbyder af sundhedsydelser, og forretningsområdet har eksisteret som selvstændig enhed i Falck siden 2005.
I de seneste år har Falck Healthcare udvidet sine aktiviteter i Forenede Arabiske Emirater, Norge, Polen, Slovakiet, Sverige og Storbritannien.
Både samfundet, arbejdsgivere og det enkelte menneske må investere i en sund livsstil for at reducere sygdomme, bekymringer og økonomiske omkostninger. Med Falck Healthcares samlede behandlerteam i ryggen får kunderne hjælp til at overvinde både fysiske og psykiske problemer.
Falck Healthcares sygeplejersker, læger, psykologer, fysioterapeuter og andre fageksperter udgør et meget stort hold af sammenspillede specialister.
Som et samlet behandlerteam hjælper de kunderne med alt fra forebyggelse af livsstilssygdomme og udredning af komplicerede patientforløb til psykologisk krisehjælp og rehabilitering efter en ulykke.
Den forebyggende og sundhedsfremmende indsats ydes både gennem private abonnementer, pensionsselskaber, arbejdspladser og i offentligt regi.