Falcks assistanceydelser til biler retter sig mod at hjælpe både private og erhvervskunder.
Næsten alle typer transportmidler kan få hjælp ved en ulykke eller et nedbrud: personbiler og varevogne, cykler, motorcykler, campingvogne, lastbiler, busser/hyrevogne, påhængsvogne og både.
Falck hjælper sine kunder, hvis bilen går i stå eller er involveret i en ulykke. I langt de fleste tilfælde kan vores medarbejdere reparere bilen på stedet. Hvis det ikke kan lade sig gøre, sørger Falck for, at kunden kommer videre, og at bilen transporteres derhen, hvor kunden ønsker det, for eksempel til et værksted.
Falck hjælper sine kunder i Europa, uanset om deres bil er gået i stykker i Trondheim, Trouville, Torino eller Trieste. Gennem Falck Euro Service fungerer et omfattende net af nationale og lokale assistanceselskaber som samarbejdspartnere, når det drejer sig om at få den rigtige hjælp frem til kunderne på de steder, hvor Falck ikke har egne assistancebiler.
Falck vil sikre kunderne størst mulig tryghed og sikkerhed. Derfor tilbyder Falck løbende serviceeftersyn af bilen, så kunden trygt kan sætte sig bag rattet.
Og med Falcks sikkerhedsudstyr i bilen er kunden forberedt til at hjælpe sig selv eller andre, hvis der sker en ulykke i trafikken.
Når en kunde er involveret i et trafikuheld, tilbyder Falck professionel hjælp, hvis fører eller passagerer efterfølgende oplever fysiske skavanker eller psykiske problemer. Falck yder også juridisk bistand, hvis der opstår uoverensstemmelser med modparten eller forsikringsselskabet.